Gold Quality Læderdækfarve 250 ml. fra ROC

  •   På lager
  • Udskriv
Tilbud!
Gold Quality Læderdækfarve 250 ml.

249,00 kr

-50,00 kr

299,00 kr inkl. moms

  • Levering 1-3 dageFri fragt over 1199,-
  • God kundeservicetlf. 51 15 61 28
  • PrisgarantiVi vil være billigst

En slidstærk dækkende læder farve. Gold Quality Læderdækfarve bruges til få meget slidt læder til at se ud som nyt og til farveskift og når der ønskes en ny farve på lædermøbler.

Med Gold Quality Læderdækfarve er næsten alle farve ønsker til læder mulige. Fra sort til rød, fra rød til brun, fra brun til beige, fra grå til sort og omvendt. Samt mange andre farve kombinationer.

Yderligere information

Behandlingsvejledning:


1.  Rens af med Gold Quality Stærk Rens 

2.  Påfør Gold Quality Læderdækfarve

3.  Slut af med læder finish spray (Satin Gloss 002Læder Spray Semimat eller Mat lak)

4.  Vedligehold med Gold Quality Læderfedt

Fremgangsmåde ved farveskift med Gold Quality Læderdækfarve:

Afrens meget grundigt med Gold Quality Stærk Rens så læderet bliver vådt. Rens evt. flere gange ned i foldere. Dette er en skrap rens, sørg for god udluftning imens. Anbefalet tørretid ca. 2 timer.

Påfør Gold Quality Læderdækfarve med en pensel 1-2 gange, det bedste resultat opnås dog ved at anvende en maler glatrulle på ca. 10 cm. Anvender du pensel anbefaler vi at du bruger en 3 cm eller en 5 cm bred, flad pensel med fine hår.

Læderdækfarven påføres i meget tynde lag, som kun i sjældne tilfælde må dække første gang, se længere nede på siden. Læderdækfarven skal være helt tør inden næste lag påføres, anbefalet tørretid mellem hver behandling ca. 4 timer. Den ideelle arbejdstemperatur er stuetemperatur. Gold Quality Læderdækfarve hærder kun op ved over 20°.

Efter en sidste tørretid på ca. 48 timer sprayes et fint lag læder finish på i godt ventileret rum. Tørretid 12 timer. Under benyttelse skal spray dåsen holdes lodret.
Der vælges mellem *Satin Gloss 002Læder Spray Semimat eller Mat lak. Eneste forskel på disse 3 produkter er glansen. Semimat Lak er den hyppigst brugte på lædermøbler og bilsæder. 

Efter endt tørretid ca. 24 timer, giv et meget tyndt lag Gold Quality Læderfedt. Vedligehold mindst 1-2 gange årligt med Gold Quality Læderfedt.

Anslået forbrug: Til farveskift af en 3 +2 personers sofasæt

  •  1000 til 2000 ml Gold Quality Stærk Rens 
  •  1000 til 1500 ml Gold Quality Læderdækfarve
  •  2 til 3 stk. Læder Finish Spray*
  •  500 ml Gold Quality Læderfedt

Gold Quality læderdækfarve kan kun dække første gang ved skift til tætliggende farver og altid kun ved skift til en mørkere farve. F.eks. fra mørkebrun til sort, fra lysegrå til mørkegrå etc. Her påføres så med glatrulle/pensel et lidt tykkere lag jævnt ud. Men aldrig et meget tykt lag, så er det bedre efter 4 timer at påføre igen hvor underliggende farve skinner igennem. Dette vil ikke efterfølgende kunne ses.

Meget slidt læder 
Det bedste resultat opnås med Gold Quality Læderdækfarve, læderet bliver næsten som nyt igen.

Lav altid en farveprøve 
på et ikke synligt sted, da læder er et naturligt materiale som kan reagere forskelligt.

Binder på: 
Gold Quality Læderdækfarve binder på alle typer galtlæder som anilin, semianilin og dækfarvet læder.

Kunstlæder og plastik: 
Gold Quality Læderdækfarve binder fint på de fleste PU-belagte lædertyper som Royal, By-Cast, kunstlæder og plastik.
Bemærk anvender man Gold Quality Læderdækfarve på kunstmaterialer med stort indhold af blødgører kan det bevirke at læderdækfarven har svært ved at tørre rigtigt op og hærde.

PU-belagte lædertyper:
 
Hvis læderdækfarven anvendes til PU-belagt læder, hvor belægning stadig er holdbar og intakt, må der ikke anvendes Stærk Rens. Anvend her Gold Quality Medium Læderrens.

Ved meget glatte/blanke læderoverflader 
slibes inden afrensning med sandpapir korn 180. Der slibes med let hånd og kun til overfladen ikke længere føles glat.

Bliver der lagt et for tykt lag farve på 
er der risiko for at farven krakelerer. Dog oftest ved de farver som indeholder mange hvide farvepigmenter (se næste afsnit). Det skyldes at de hvide farvepigmenter er store og knap så fleksible.

Farveskift fra meget mørke farver til meget lyse farver: 
Kan være vanskelige. Det drejer sig mest om skift fra sort og mørke farver til farverne 001 White, 004 Cream, 022 Light Grey, 025 Apricot, 032 Alminium, 035 Canary, 053 Mauve. Da der ved disse skift som regel bliver lagt for tykke lag farve på, kan farven krakelere, med mindre der er tale om et stift underlag, som på spisestole.

Vanskeligt: 
Lædermøbler med et design med store foldere (pukler) hvor læderoversiderne hviler mod hinanden. Det er tidskrævende, da fladerne skal holdes fra hinanden mens der males og mens det tørrer. Hårtørrer kan bruges.Lædermøbler med mange knapper: Det bedste resultat opnås ved at fjerne knapperne og male sofa og knapper hver for sig. Alternativt kan du trække knappen lidt op, male læderet under knappen og læderet på undersiden af knappen, lyntørre med en hårtørrer. Påfør læderfedt straks men kun på undersiden af knappen. Denne metode kan kræve at du må efterbehandle, hvis malefladerne alligevel klæber sammen.

Anilinlæder 
ændrer sig til en dækfarvet læder. Det bliver en mere glat og blank læder.

Binder ikke på læder 
belagt med gummi. Sandsynligheden for at læderet er belagt med gummi er meget lille.

Ikke egnet 
til ruskind og ru lædertyper. Tyndt og elastisk læder dvs læder som giver sig meget når du trækker i det.

Tilbehør

  • Microfiberklud 32 x 32 cm.
    23,00 kr 33,00 kr På lager

     

    Microfiberklud 1 stk. (32 x 32 cm)

    Stærk og alsidig microfiberklud, der kan bruges til overfladerengøring i tør, fugtig og våd tilstand. Microfiberkluden har en rigtig god sugeevne af snavs og god rengøringseffekt vha. opbygningen i kludens fibre. Opsamling af partikler sker ved statisk elektricitet.God ergonomi som gør den let at vride, og den ligger tilmed perfekt i hånden.

    23,00 kr 33,00 kr
    På lager
  • Gold Quality Stærk rens 1000 ml.
    179,00 kr 199,00 kr På lager

    ROC 

    Gold Quality Stærk rens 1000 ml.

    Er en meget skrap læderrens, som bruges til at fjerne fedt og gammel finish og til at åbne læderet før omfarvning med Gold Quality Læderdækfarve og Narvsværte.

    179,00 kr 199,00 kr
    På lager
  • Gold Quality Læderfedt 500 ml.
    149,00 kr 209,00 kr På lager

    ROC 

    Gold Quality Læderfedt 500 ml.

    Gold Quality Læderfedt er et naturligt produkt som er fremstillet efter gamle originale håndværksmæssige traditioner. Det imprægnerer naturligt og plejer læderet. Det er en af de mest nærende og plejende læderplejeprodukter på markedet, som forlænger læderets levetid. Læderfedt holder læderet blødt og smidigt.

    149,00 kr 209,00 kr
    På lager